Caries begynder længe før du mærker det
Caries er den faglige betegnelse for huller i tænderne. Det opstår, når bakterier i belægninger på tænderne omsætter sukker fra mad og drikke til syre. Syren påvirker tandemaljen og kan over tid nedbryde tandens overflade.
I de tidlige stadier kan forandringerne være svære at se og helt uden symptomer. Hvis caries får lov til at udvikle sig, kan angrebet bevæge sig længere ind i tanden. Det kan give isninger, ømhed eller smerter. Når caries kommer tæt på eller helt ind til tandens nerve, kan der opstå kraftigere tandpine og behov for en mere omfattende behandling.
Fra begyndende caries til en færdig tand
Behandlingen afhænger af, hvor langt caries er udviklet. Et meget tidligt cariesangreb kan i nogle tilfælde bremses med forbedret mundhygiejne, fluor og regelmæssig kontrol.
Er der dannet et egentligt hul, fjernes det beskadigede tandvæv, hvorefter tanden typisk bygges op med en fyldning. Vi tilpasser behandlingen til den enkelte tand og sørger for, at du ved, hvad der skal ske undervejs.
Har caries nået tandens nerve, kan en rodbehandling være nødvendig for at bevare tanden. Her fjernes det betændte eller beskadigede væv fra rodkanalerne, som efterfølgende renses og fyldes. Derfor er det en fordel at få undersøgt mistænkte huller tidligt.
Første tandlægebesøg til tandlægen på Østerbro fra 420 kr.*
+ et gavekort på 500 kr.
Hvis du er 25 år eller yngre koster det kun 309 kr.
Gavekortet vil virke de næste 3 år.