Rodbehandling

Rodbehandling hos Triatand på Østerbro

Rodbehandling lyder måske ikke som noget, man ser frem til, men hos Triatand på Østerbro gør vi os umage for, at du føler dig tryg og godt behandlet hele vejen.

Vores tilgang er professionel, faglig, omhyggelig og baseret på moderne teknikker, så du kan få en så godt som smertefri behandling.

Hvornår er en rodbehandling nødvendig?

 

Du kan få brug for en rodbehandling, hvis nerven i tanden er betændt eller død. Det kan skyldes flere ting: dybe huller, gamle fyldninger, revner i tanden eller måske et slag.

Ofte kan du opleve det som en tandpine, der ikke rigtig vil gå væk, ømhed når du tygger, eller en tand der reagerer på varme og kulde. Men i nogle tilfælde opdager vi først problemet på et røntgenbillede, uden at du nødvendigvis har haft ondt.

Vi ser altid på netop din situation og taler om den bedste løsning for dig.

Hvordan foregår en rodbehandling hos os?

 

Når du kommer til rodbehandling hos Triatand, sørger vi først og fremmest for, at du er godt informeret og føler dig tryg. Derefter sørger vi for, at bedøvelsen virker effektivt, så du ikke mærker noget undervejs. Vi bruger moderne udstyr og skånsomme metoder, som gør behandlingen både mere præcis og mere behagelig.

Vi åbner ind til tanden og fjerner det betændte væv inde i tandens rodkanaler. Derefter renser vi kanalerne og desinficerer grundigt. vi fylder hulrummet med et materiale, der lukker helt tæt, så bakterier ikke kan trænge ind igen. Til sidst lukker vi tanden med en midlertidig eller permanent fyldning.

Hvad koster en rodbehandling?

 

Prisen på en rodbehandling afhænger af, hvor mange rodkanaler tanden har, det er nemlig mere omfattende at behandle en kindtand med flere rødder end en fortand med én rod.

Hos Triatand får du altid et prisoverslag på forhånd, så du ved, hvad du går ind til. Og er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, eller har du anden forsikring, kan du som regel få tilskud.

Efter behandlingen

 

Det er helt normalt at mærke lidt ømhed eller lette smerter i dagene efter behandlingen, især når du tygger. Smerterne plejer dog at aftage hurtigt og kan som regel klares med almindelig smertestillende medicin.

I nogle tilfælde er tanden blevet så svækket, at det kan være en god idé at lægge en krone ovenpå. Det er noget, vi altid tager en snak med dig om, så du får den løsning, der passer bedst til din mund.

Skulle du mod forventning opleve vedvarende smerter, hævelse eller andet ubehag, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Vi følger dig tæt og sørger for, at alt forløber, som det skal.

Er du i tvivl om, du har brug for en rodbehandling?

 

Vi ved godt, at en rodbehandling kan lyde lidt skræmmende, men i virkeligheden er det en måde at redde din tand og undgå, at problemet vokser sig større. Hos Triatand tager vi os tid til at lytte og forklare, og vi guider dig trygt igennem hele forløbet.

Har du ondt i en tand, oplever du hævelse, eller er du blevet henvist til rodbehandling, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til os på tlf. 35 38 14 54 i vores åbningstid, så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Første tandlægebesøg til tandlægen på Østerbro kun 421 kr

+ et gavekort på 500 kr.

Vi tilbyder nye patienter en grundig undersøgelse af tænder, tandkød og mund, inkl. røntgenbilleder.

Hvis du er 25 år eller yngre koster det kun 309 kr.

Gavekortet vil virke de næste 3 år.