Hvilken tandfyldning passer til tanden?
I dag anvendes plastfyldninger ofte til behandling af huller og mindre skader på tænderne. Plast kan tilpasses tandens naturlige farve og bruges både på fortænder og kindtænder.
Ved behandlingen fjerner tandlægen først caries og renser det berørte område grundigt. Herefter forbehandles tanden, og plastmaterialet lægges i tanden og formes, så både bid og udseende bliver så naturligt som muligt. Materialet hærdes med lys, hvorefter fyldningen tilpasses og poleres.
Hvilken løsning der er bedst, afhænger blandt andet af, hvor stor en del af tanden der er beskadiget. Vi vurderer altid tanden individuelt og gennemgår mulighederne med dig.
Når hullet går dybere
Nogle gange er et hul så dybt, at en almindelig tandfyldning ikke nødvendigvis er nok. Er caries kommet tæt på tandens nerve, kan behandlingen være mere omfattende, og tanden kan kræve ekstra opfølgning.
Hvis nerven i tanden er blevet betændt eller beskadiget, kan en rodbehandling blive nødvendig. Ved en rodbehandling fjernes det betændte væv fra tandens rodkanaler, hvorefter kanalerne renses, desinficeres og fyldes. Målet er at bevare tanden og forhindre, at infektionen udvikler sig yderligere.
Hos Triatand lægger vi vægt på, at du ved, hvad der skal ske, før behandlingen går i gang. Du får derfor en grundig forklaring af både behandlingen og de muligheder, der er relevante for din tand.
Første tandlægebesøg til tandlægen på Østerbro fra 420 kr.*
+ et gavekort på 500 kr.
Hvis du er 25 år eller yngre koster det kun 309 kr.
Gavekortet vil virke de næste 3 år.