Har du visdomstænder på vej?
Dine visdomstænder er som regel de sidste tænder, der bryder frem, som regel i alderen 17-22 år. Der kan komme op til fire visdomstænder: to i overkæben og to i underkæben, hvor de sidder som den 3. store kindtand, men det er meget individuelt, om de overhovedet bryder frem.
Måske bryder dine visdomstænder slet ikke frem – og det er faktisk helt normalt. Det kræver ikke nødvendigvis behandling, men det er en god idé, at få din tandlæge til at kigge på, om de på et senere tidspunkt kan skabe problemer.
Hvornår bør visdomstænder fjernes?
Ikke alle visdomstænder skal fjernes. Det afhænger af deres placering, hvordan de påvirker din tandstilling og om de kan skabe andre problemer. Hos Triatand foretager vi altid en individuel vurdering, som inkluderer røntgenbilleder og en undersøgelse. I følgende situationer anbefaler vi typisk fjernelse:
- Ved smerter, hævelse eller infektion
- Hvis tandkødet omkring tanden er betændt (perikoronitis)
- Når visdomstanden skubber til de andre tænder og skaber pladsmangel
- Hvis der er caries i visdomstanden eller i nabotanden
- Hvis der dannes en cyste omkring tandens krone
- I forbindelse med tandregulering
Ofte fjerner vi visdomstænder, fordi bakterier har det med at gemme sig i tandkødslommen. I lommen kan madrester og bakterier nemt samle sig, og, selv med grundig tandbørstning og brug af tandtråd, er det svært at holde området rent.
Er det smertefuldt at få fjernet en visdomstand?
Proceduren foregår i lokalbedøvelse, og du vil derfor ikke mærke smerte under selve indgrebet. Afhængigt af, hvordan tanden er placeret, kan fjernelsen ske som en simpel tandudtrækning eller kræve et mindre kirurgisk indgreb. Ved kirurgisk fjernelse laver vi et lille snit i tandkødet, og det kan være nødvendigt at dele tanden op, så den er lettere at få ud i mindre stykker.
Vi sørger altid for at gennemgå med dig, hvorfor en fjernelse eventuelt er nødvendig, og hvad du kan forvente før, under og efter indgrebet.
Hvad sker der, når dine visdomstænder er væk?
Efter din visdomstand er fjernet, kan du opleve let hævelse, ømhed og evt. misfarvning omkring området, det er helt normalt. Du får selvfølgelig både mundtlig og skriftlig vejledning, så du ved, hvordan du bedst passer på såret bagefter.
For at støtte helingen anbefaler vi blød og kølig mad det første døgn, f.eks. yoghurt eller suppe, samt at undgå rygning og brug af sugerør, da det kan forstyrre sårhelingen. God mundhygiejne er vigtig, men vær skånsom i området. Vi står selvfølgelig altid til rådighed, hvis du oplever gener eller komplikationer efter behandlingen.
Book en tid hos Triatand
Hos Triatand tager vi os tid til at vurdere dine visdomstænder og rådgive dig ud fra netop din situation. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, når du ligger i tandlægestolen, og når du går hjem efter at have fået fjernet din visdomstand. Oplever du smerter, hævelse eller mistanke om problemer med dine visdomstænder, skal du altid kontakte os.
Book en tid i dag – vi er klar til at hjælpe dig med en tryg og professionel behandling lige her på Østerbro.
Første tandlægebesøg til tandlægen på Østerbro kun 421 kr
+ et gavekort på 500 kr.
Vi tilbyder nye patienter en grundig undersøgelse af tænder, tandkød og mund, inkl. røntgenbilleder.
Hvis du er 25 år eller yngre koster det kun 309 kr.
Gavekortet vil virke de næste 3 år.